Safaris Læser giver dig mulighed for at se nyheder og andre artikler i et vindue, som er optimeret til nem læsning. Læser sammensætter artikler, som fortsættes på flere websider og er opdelt af annoncer, menulinjer og andre emner på websiderne.
Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent.
Klik på knappen Læser i højre side af adresselinjen i Safari. Knappen Læser vises kun, hvis en webside indeholder tekstbaserede artikler.
Hvis du vil se en værktøjslinje, skal du flytte markøren til bunden og midten af siden. Hvis du flytter markøren væk fra værktøjslinjen, forsvinder den efter et øjeblik.
Hvis skriften er for lille eller for stor, kan du klikke på knapperne “Zoom ind” (+) og “Zoom ud” (-).
Du sender artiklen via e-post ved at klikke på knappen “Send denne side med e-post”.
Du udskriver artiklen via e-post ved at klikke på knappen “Udskriv denne side”.
Du vender tilbage til den normale websideoversigt ved at klikke på knappen Læser igen.
Hvis en webside, som kan ses med Læser, også har en RSS-version, kan du se RSS-versionen ved at holde knappen Læser nede og vælge Vis RSS på lokalmenuen.