Safari viser advarsler om usikre og bedrageriske websteder og beder om din tilladelse, før der deles oplysninger om din lokalitet med websteder, der beder om disse oplysninger. Hvis du vil, kan du slå disse advarsler fra.
Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent.
Vælg Safari > Indstillinger.
Klik på Sikkerhed, og fravælg derefter en af følgende muligheder:
“Advar når et bedragerisk websted besøges”
“Spørg, før der sendes en usikker formular fra et sikkert websted”
Klik på Anonymitet, og vælg derefter en mulighed til “Begræns adgang til websted til lokalitetstjenester”.
Hvis du slår advarsler fra, mister du noget af beskyttelsen mod de risici, der er forbundet med internettet. Del kun personlige oplysninger, og hent kun emner, hvis du er sikker på, at du kan stole på det websted, du besøger.