Symbol for Safari

Arkiver websider

Du kan arkivere en hel webside, inkl. al grafik og alle henvisninger, eller dele af tekst og billeder på den.

Arkiver tekst fra en webside

  1. Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent, og gå derefter til den webside, du vil arkivere.

  2. Fremhæv teksten.

  3. Træk teksten til et dokument eller til skrivebordet, eller vælg Rediger > Kopier, og indsæt den derefter i et dokument, en e-post eller et andet sted.

Arkiver et billede fra en webside

  1. Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent, og gå derefter til den webside, der indeholder det billede, du vil arkivere.

  2. Ctrl-klik på billedet, og vælg Arkiver billede på ‘Overførsler’, eller vælg Arkiver billede som, og skriv et navn til billedet.

Nogle billeder på websider, f.eks. baggrundsbilleder, kan ikke arkiveres.

Arkiver en henvisning fra en webside

  1. Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent, og gå derefter til den webside, der indeholder den henvisning, du vil arkivere.

  2. Gør et af følgende:

    • Ctrl-klik på henvisningen, og vælg Overfør arkiver, der henvises til, eller vælg Overfør sammenkædet arkiv som, og skriv et navn til henvisningen.

    • Træk henvisningen til et dokument eller til skrivebordet. Denne metode virker på de fleste emner på websider.

Arkiver en hel webside

  1. Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent, og gå derefter til den webside, du vil arkivere.

  2. Vælg Arkiv > Arkiver som.

  3. Vælg Webarkiv eller Sidekilde på Formatmenuen.

  4. Webarkiv: Al grafik arkiveres, og henvisninger virker stadig, så længe adressen på websiden er gældende. Webarkiver er især nyttige til sider, der evt. ikke er længe på internettet, f.eks. kvitteringer.

    Sidekilde: Det er kun HTML-kildekoden, der arkiveres. Det er nyttigt, hvis du vil bruge HTML-kildekoden på en af dine egne websider.

På nogle websider kan du ikke arkivere emner på siden.


Beslægtede emner

Hvis du ikke kan arkivere eller udskrive en webside