Når du klikker på en henvisning på en webside til et PDF-arkiv, viser Safari det i browservinduet med en værktøjslinje, så du bedre kan se arkivet.
Åbn Safari, hvis programmet ikke er åbent, og gå til den webside, du vil se.
Hvis du vil se en værktøjslinje, skal du flytte markøren til bunden og midten af siden. Hvis du flytter markøren væk fra værktøjslinjen, forsvinder den efter et øjeblik.
Der er fire knapper på værktøjslinjen. Peg på hver knap for at se, hvad den gør.
Du ændrer skriftstørrelsen ved at klikke på knappen “Zoom ind” (+) og “Zoom ud” (-).
Hvis du vil se PDF-dokumentet i Billedfremviser, skal du klikke på knappen “Åbn PDF i Billedfremviser”. Når Billedfremviser åbnes, skal du vælge Hjælp > Hjælp til Billedfremviser, hvis du vil læse mere om, hvordan du kan se PDF-dokumenter.
Du arkiverer PDF-dokumentet på harddisken ved at klikke på knappen “Arkiver PDF i mappe til hentede emner”.