Brug vinduet Sikkerhed i Safaris indstillinger til at blokere eller tillade visse typer webindhold og slå sikkerhedsadvarsler til eller fra.
Bedrageriske websteder
Advar når et bedragerisk websted besøges
Safari viser en advarsel, når du prøver at besøge et websted, der er bedragerisk. Hvis du ikke vil se advarslen, skal du fravælge dette afkrydsningsfelt.
Webindhold
Slå tilbehør til
Safari bruger tilbehør til at vise eller afspille multimedieindhold på websider, f.eks. billeder, musik og video. Du blokerer tilbehør ved at fravælge dette afkrydsningsfelt.
Slå Java til
Animationen, interaktive funktioner, timere og andre forbedringer på websider leveres nogle gange af et program, der hedder Java. Du blokerer Java ved at fravælge dette afkrydsningsfelt.
Slå JavaScript til
JavaScript er en softwareteknologi, som sikrer, at visse knapper, online-formularer og andet indhold på websider virker korrekt. Du blokerer JavaScript ved at fravælge dette afkrydsningsfelt.
Bemærk: Hvis du slår JavaScript fra, virker mange websteder ikke korrekt.
Bloker ekstra vinduer
Du blokerer reklamer i ekstra vinduer ved at vælge dette afkrydsningsfelt. Men nogle websteder bruger ekstra vinduer på en ordentlig måde. Du slår hurtigt ekstra vinduer til ved at åbne Safari-menuen på Mac eller Handlingsmenuen på Windows og fjerne hakket ud for Bloker ekstra vinduer.
Usikre formularer
Spørg, før der sendes en usikker formular fra et sikkert websted
Sommetider indeholder et websted, der normalt er sikkert, ikke en sikker måde til indsendelse af en formular, f.eks. en, der indeholder din adgangskode eller nummeret på dit kreditkort. Safari viser en meddelelse, hvis det er ved at ske, så du kan annullere handlingen. Hvis du ikke vil se denne advarsel, skal du fravælge dette afkrydsningsfelt.